Leder Cecilie Seemann

Mit navn er Cecilie Seemann. Jeg er uddannet pædagog og cand. pæd., som er en kandidat i Generel Pædagogik ved Aarhus Universitet. Min store passion er at give børn naturglæde og skabe stærke børnefællesskaber. Jeg elsker at tage børn med ud i naturen i skoven, hvor de kan opleve dyrelivet helt tæt på.
Pædagogmedhjælper Pernille Karoline Lybecker

Mit navn er Pernille Karoline Lybecker. Jeg er uddannet teknisk assistent med el som speciale, men da jeg elsker at være udendørs, blev jeg postbud. Nu har jeg skiftet til en skovbørnehave og glæder mig til at være i naturen med børnene. Jeg vil elske at vise børnene min glæde ved naturen, og sammen skal vi lege og undersøge, hvad vi finder. Vi skal hjælpe hinanden med at passe på naturen. I min fritid er jeg meget sammen med min hund og mine høns i min have – og selvfølgelig også med min familie og venner. Jeg er rimelig kreativ og kan godt lide at hækle, strikke og lave smykker.
Pædagog Katrine Skanderup

Mit navn er Katrine Skanderup. Jeg er uddannet pædagog og finder stor glæde i at være i naturen med børnene, her opstår de bedste samtaler, nærvær og fællesskab. Jeg lægger vægt på at følge børnenes nysgerrighed og skabe rum for deres undren, leg og oplevelser i naturen.
Pædagogmedhjælper Zander Grundt Simonsen

Jeg hedder Zander. Jeg blev student sidste år og har nu mit sabbatår. Jeg lægger stor vægt på at skabe trygge og nærværende rammer for børn, hvor der er plads til leg og fællesskab. Jeg lægger vægt på at møde børnene i øjenhøjde, så de føler sig set og hørt. Jeg finder stor glæde i de små hverdagsøjeblikke, hvor relationer og gode oplevelser opstår.
Pædagogmedhjælper Michelle Mortensen

Mit navn er Michelle Granlyst Mortensen, og jeg er uddannet tømrer. Jeg brænder for kreativitet, håndværk og naturen, hvor jeg finder inspiration til at skabe unikke projekter. Som et stort legebarn elsker jeg at give børn plads til at udfolde sig kreativt og lege frit i naturen – med plads til fantasi, læring og nærvær.
